BEINTA – m. Anna Katrin Egilstrøð og Aarhus Symfoniorkester
Musikhuset – Symfonisk Sal
Et værk, der kredser om mørke, længsel – og mødet med det ukendte. BEINTA er skabt af de to komponister Anna Katrin Øssursdóttir Egilstrøð og Allan Gravgaard Madsen. De har kreeret et værk med udgangspunkt i den færøske femme fatale Beinta, der levede for 300 år siden. En historie bl.a. dramatiseret til filmen ”Barbara” af Nils Malmros. Men i arbejdet med BEINTA har Anna Katrin og Allan dykket ned i den indre historie om den mørke karakter. Anna Katrin har gennem måneder boet på Beintas gamle præstegård, hvor Beintas ånd stadig siges at spøge, for at konfrontere sig selv med Beintas og naturens uberegnelige og utæmmelige kraft. Koncerten fremføres af Aarhus Symfoniorkester med Anna Katrin som solist og vil blive akkompagneret af filmelementer lavet af den prisvindende færøske filmduo Rammatik.
Præsenteres i samarbejde med AUT og Aarhus Symfoniorkester