IKI

Lør 30. april 14:30
Dokk1 – Store sal
single-image

Denne vokalgruppe har med sin helt særegne, grænseoverskridende og intuitive tilgang til sang og improvisation grebet lyttere over hele Europa. IKI har med sine imponerende vokalcollager bevist, at man helt uden andre virkemidler end kroppen og stemmen kan udfordre genrebegrebet. Det har ført til en hel række af anerkendelser, bl.a. et samarbejde med digteren Jørgen Leth, turnéer i Belgien, Holland, Island og Tyskland, samt prisen for Årets Vokaljazzudgivelse i 2011 ved Danish Music Awards Jazz.

Gruppen afbryder kort en turné i Belgien for at vende hjem til Danmark og optræde på SPOT Festival. IKI turnérer i foråret, som et led i promoveringen af deres nye album ’Dew’, som udkom d. 19. februar.

Som noget ekstraordinært bliver denne IKI-koncert en tværæstetisk oplevelse. Visual-duoen Ida&Ida vil i denne forbindelse opføre improviserede live visuals, som vil akkompagnere IKIs improviserede vokalmusik. Det bliver med andre ord en helt enestående oplevelse.

 

En del af lørdagsprogrammet “Musik er sprog” på Dokk1 i samarbejde med Folkeuniversitetet

da|/time-table/|Tilbage til liste|0