KAAE//BATZ//THAULOW “Every Person Has A Face”

Lør 30. april 17:00
Musikhuset – Lille Sal
single-image
Foto: Martin Thaulow

Komponisterne Kaspar Kaae og Brian Batz er gået sammen med fotograf og videokunster Martin Thaulow i et audiovisuelt samarbejde. Med afsæt i flygtninge arbejder de på et kunstnerisk plan og ud fra den anskuelse, at alle mennesker har et ansigt og en historie som er værd at fortælle.

Sammen skaber de et rum, hvor billeder, lyd og historier smelter sammen til en smuk og rørende oplevelse.

Kaae & Batz har været aktive på musikscenen i mange år og er repræsenter for orkestrene CODY og Sleep Party People. Sammen har de sideløbende skabt musik til både TV-serier og spillefilm. De to herrer er rost i både ind og udland for deres unikke lyd og flotte kompositioner, som karakteriserer dem. Martin Thaulow har gennem halvandet år fulgt og portrætteret flygtninge og deres liv rundt om i Europa. Han arbejder på en portrætbog med flygtninge, en dokumentar og har bl.a. startet webportalen www.refugee.today.

da|/line-up/|Tilbage til liste|29081