SAVEUS

Lør 30. april 21:15
Musikhuset – Store Sal
single-image
Foto: Press

SAVEUS kom ud af det blå og ind på den danske musikscene med en overbevisende debut-optræden ved P3 Guld en oktoberaften i 2015. Singlen ‘Levitate Me’ banede vejen for Martin Hedegaards nye og ambitiøse projekt, og blev inden jul kåret som Årets Uundgåelige af P3s lyttere og har i skrivende stund op mod 1,5 millioner streams på Spotify.

På livefronten har SAVEUS tidligere markeret sig stærkt. Først som eksplosiv opvarmning for Years & Years rundt om i Europa og siden med 6 danske koncerter – heraf fire udsolgte – der modtog massiv ros fra hele det danske anmelderkorps med ord som:

”Fri af formelpoppen og allerede ved sin debutkoncert i mandags i gang med at udhamre sin egen niche. Imponerende” – Information

”En gennemsympatisk performer, der faktisk er i det her game for musikkens skyld. En stjerne er genfødt” – Ekstra Bladet

da|/time-table/|Tilbage til liste|0