UHØRT Dayparty
Fidels
UHØRT præsenterer fire af de fantastiske kunstnere, der spillede på sidste års UHØRT Festival:
13:00: SHY SHY SHY (indie/synth-pop) har med deres unisone vokaler og catchy sange charmeret sig ind på den danske musikscene. Det har resulteret i masser af airplay på P6 og fine anmeldelser af debut-ep’en, ‘Love Songs’.
www.facebook.com/shyshyshydk
14:15: MØL (Shoegaze/metal) er et dansk shoegaze/metal band. Med udgangspunkt i en mur af lyd, der både trækker på shoegazens svævende melodier og metallens hårdtpumpende rytmik og vokal, har møl hidtil begået to EP’er, som er blevet velmodtaget i både danske og udenlandske medier.
www.facebook.com/moeldk
15:30: DEADPAN INTERFERENCE (noiserock) er af en sjælden art. De spiller noget af de tungeste noiserock på den københavnske scene, og deres lyd er så massiv, at den hamrer dine øjne i jorden og tvinger dine tanker ind mod de dybere dele af dig selv.
www.facebook.com/deadpaninterference
16:45: MANUS NIGRA (hip hop / trip hop) er et dystert ærligt lyrisk univers og et fængende mix af hiphop, triphop og neo-soul.
www.facebook.com/manusnigradk
OM UHØRT: UHØRT giver den nyeste, danske musik mulighed for at spire og har fokus på udvikling i musikken, den gode live performance og at alle kunstnernes unikke drive og potentiale bliver sat i spil.
Selv om UHØRT arbejder med kunstnere fra hele landet, er det København som indtil nu haft mest glæde af UHØRT i forbindelse med den årlige sommerfestival i august.
Teltpælene plantes derfor for første gang i den Aarhusianske musikmuld, når UHØRT indtager SPOT i Aarhus – på Fidel’s ved Åen lørdag d. 30. april!
UHØRT er et samarbejde mellem flere af landets vækstlagsaktører – UHØRT er FRA vækstlaget TIL vækstlaget!