I anledning af Moses: “Andreas” og TÅRN’ koncerter på SPOT Festival 2016 vil de to bands d.15/3, i samarbejde med MillFactory Studio, sætte fokus på nye måder at opleve musik på.

Gennem MillFactory NuVenue, et koncept udviklet af Boe Larsen fra Millfactory, skabes en ny og helt unik måde at opleve livemusik på, nemlig livestreamet direkte fra studiet, hvor otte kameraer sørger for at koncertgængeren også kan være placeret i sofaen derhjemme og simpelthen få det streamet direkte.

De otte kameraer er unikt placeret i samarbejde med de to bands og skrædersyet til denne performance.

De to bands præsenterer en 35 min. kollaborativ koncert, hvor settet rummer numre fra begge bands og det fremføres som et samlet kollektiv. Begge bands springer ud af det fynske kunstkollektiv FFF (familienfrafyn), som er en kreativ legeplads, et tankefælleskab, et hold og et sted med højt til loftet.

TÅRN og Moses: “Andreas” udlodder 10 billetter til den ellers lukkede koncert i Millfactory’s lokaler, og man kan derfor få oplevelsen af koncerten på nærmeste vis, alt imens, at koncerten samtidig live-streames gratis via Audux.

Moses: “Andreas” og TÅRN lægger stor vægt på at udvikle, afprøve og udfordre den måde musik opleves på. I et samarbejde med Millfactory og SPOT festival afprøver de to bands koncertformatet og liveoplevelsen. Rammerne for, hvad man kan og ikke mindst hvad med “skal” med en koncert udfordres her i én stor kollaborativ fest!

Projektet søger at give lytteren noget nyt, noget unikt og sammen vil de to bands fejre at de deltager i årets SPOT festival og spiller lige efter hinanden d. 29/4.

Dato: 15. marts 2016
Tid: Kl 20.00
Pris: Gratis
Sted: Millfactory NuVenue
Stream: via Audux; www.pobit.com
Facebook-event: https://www.facebook.com/events/1677615705833955/