taarnmosesandreas_web_by_Stanko-Lugonja

 

De to meget forskellige odenseanske søstreorkestre TÅRN og Moses: ”Andreas” vil på SPOT Festival 2016 præsentere ét fælles projekt.

Bandsene, som begge er en del af det kreative fællesskab FFF (Familien Fra Fyn), vil i forbindelse med deres individuelle koncerter på festivallen spille fælles numre og lade deres koncerter flyde sammen til en lang koncert.

Som en del af projektet kan de to bands desuden opleves forud for SPOT Festival som ét samlet ensemble ved en intim livesession i Millfactory studiet i København den 15. Marts kl. 20. Den kollektive performance kan på denne aften streames gratis via Audux, www.pobit.com.

Læs mere om livesession-koncerten her: /moses-andreas-taarn-
inviterer-til-unik-koncertoplevelse/

TÅRN og Moses: ”Andreas” er to nye spændende navne fra den fynske rock- og popscene, begge signet hos pladeselskabet NMS. TÅRN markerede sig i 2015 blandt andet med optrædener på Roskilde Festivals Rising-scene, et udsolgt Bremen Teater til Nye Toner samt med en førsteplads på P3’s barometerliste, mens Moses: ”Andreas” har turneret landet rundt med både Shaka Loveless og Rasmus Walter.