Børnefilm: Drengen & Verden

Søn 1. maj 13:30
Øst for Paradis – Sal G
single-image

En helt ekstraordinær animationsfilm om en dreng, der rejser ud for at søge efter sin far, der kørte bort med toget for at finde arbejde i en ukendt by.

En nat puster en frisk vind ind gennem soveværelsesvinduet og tager ham med ud i verden. Drengen oplever en fantastisk men også foruroligende verden domineret af maskine-lignende dyr og andre mærkværdige væsner. Det er den moderne verden set med et barns øjne…

Instruktøren trækker på en lang række af store temaer som fattigdom, industriel revolution og forbrugerisme, men det er også en universel film barndom, minder og skæbne.

‘Drengen og verden’ er en forfriskende original animationsfilm fra Brasilien, bruger mønstre, farver og musikken fra forskellige instrumenter til at give historien fremdrift.

Filmen bruger mange forskellige teknikker – som collager, akvarelbilleder og farveblyantstegninger. En visuel eksplosion af farver og liv, som er en fryd at opleve. Ligesom hos japanske Miyazaki er det surrealistiske og fantastiske er en stor del af filmen.

Der er en underliggende alvor, men også en umiddelbar boblende livsglæde og en fascinerende og magisk historie – og filmen kan derfor ses af både børn og et voksent publikum.

Politiken gav filmen 4 hjerter og skrev:

“VERDENSVID UDSIGT I BØRNEHØJDE”

“ET FRØ AF HÅB…PÅ TVÆRS AF AL MAINSTREAM ANIMATION”

da|/time-table/|Tilbage til liste|0