Rezet Store x Sneaker Expo (DJ-sets by DJ Skiverytter, Ary, & Bang Bang

Søn 1. maj 10:00
Ridehuset
single-image
Foto: PR

Rezet Sneaker Store har siden 2011 holdt København opdateret med sneakers fra butikken i en gammel lejlighed på Rådhusstræde. I december udvidede Rezet Store med en butik i Aarhus, som er blevet taget godt imod af de lokale sneakerfreaks. Rezet Sneaker Store er startet på baggrund af en passion for sneakers og dermed også hele ‘collector’ miljøet. Derfor er Rezet Sneaker Store i samarbejde med det nystartede Sneaker Expo afsender på Aarhus’ første sneaker market, som løber af stablen under dette års Spot Festival i Aarhus. 

Søndag d. 1. Maj fra kl 10-17 præsenterer Rezet Sneaker Store og Sneaker Expo Aarhus’ første sneaker market under SPOT Festival. Du har mulighed for at booke en stand og være med i Ridehuset, når Aarhus’ sneakerheads mødes for at købe og sælge sneakers. 

Arrangementet er gratis for alle besøgende, så tag dine venner under armen og kom forbi til en iskold øl og uimodståelige gastronomiske oplevelser fra Kødbyens Mad og Marked. Der vil være omkring 15 forskellige steder med mad både indenfor og udenfor Ridehuset, så der er rig mulighed for at gå på opdagelse over hele weekenden. 

DJ’s:
10-12: DJ Skiverytter
12-15: Ary
15-17: Bang Bang

da|/time-table/|Tilbage til liste|0