CreateTheFuture

Vi har netop lanceret vores unikke SPOT Festival 2016 denim T-shirt, designet af Mathilde Mathislund:

SPOT T-shirten 2016 er inspireret af min opfattelse af festivallen. Når jeg tænker på rockmusikere, har de næsten altid et par slidte jeans og en denim eller læderjakke på. Denim er robust og slidstærkt. Derfor var dette et oplagt materiale valg for mig. Med T-shirtens rå kanter, den simple silhuet og malede statement, bærer den præg af ‘work-in-progress’ og en omfavnelse af det kommende, men uforudsigelige. Den udstråler streetness og understøtter de modige og kompromisløse kunstnere, der spiller på SPOT Festival.

Statementet CREATE THE FUTURE, er et mantra, jeg bruger som designer. I stedet for at vente på ting sker, må man selv skabe det! Hvis man sørger for altid at være i bevægelse og aktiv udfordre sig selv, kan man være med til at skabe noget nyt og give sit præg på fremtiden. Det er i denne aktive proces jeg opfatter, at både musikerne på SPOT og jeg selv befinder os.

T-shirten kan kun købes i et begrænset antal hos konceptbutikken WU15, der i december måned har slået dørene op til en pop-up butik i Bruun’s Galleri.